Det er ikke en egentlig slægtshistorie, som vi her præsenterer jer for, men hvad vi har valgt at kalde en slægtscollage, hvor det meste af det ældre kildemateriale har ligget fast, mens det nyere er udvalgt med baggrund i mere personlige tilknytninger.
Læs bl.a. om
– Historien om Margrethe Kistrups slægt
– Interview med Peder Kistrup om plantningssagen i Skive Avis i 1909
– Margrethes barndomshjem på Solbakken i Ørum ved Hjarbæk fjord
– Hvordan Margrethe mødte Albert på Mogenstrup kro
– Mordet i 1738 på godsejeren på Bækkeskov i Everdrup sogn på Sydsjælland, hvor en af Alberts tip-tip-oldeforældre var impliceret
– Myten om familieslægtskab med Gøngehøvdingen
– Knud Arnes historie om Kildegaard i Toksværd og om de sidste generationer i slægten, som ejede og drev den.
– Karen Bodils rejsedagbog da hun i august 1939 op til udbruddet af 2. verdenskrig rejste hjem fra England via Frankrig og Tyskland.
– Eksempler på opskrifter fra Karen Bodils håndskrevne kogebog
– Endnu en rejserapport om de to søstre Elses og Karen Bodils rejse til Rom i 1966
– Karen Bodils tid i 60’erne som kvinde i sognepolitik
Hør selv
– Margrethe fortælle om da hun mødte Albert og om gamle dage
Se selv
– Slægtsmedlemmer til konfirmationsfest i Terslev i 1959